
Logic er serien af rigtige storby-cykler, skabt til det hektiske liv i asfaltjunglen. Den er altid klar til turen på café, i biffen eller den daglige transport til og fra arbejde eller studier.
Designet er stilrent og dansk, kørestilen er sportspræget, og de har skrællet overflødigt fyld og pynt af. Til gengæld har de lagt omtanke og kærlighed i hver eneste detalje.
Logic fås med praktiske indvendige gear eller udvendige gear, der giver dig minimal friktion og optimal fremdrift med hurtige gearskift og direkte transmission.
Logic STD
Logic er en rigtig storby-cykel som skabt til det pulserende byliv. Sporty stel-geometri og smalle dæk giver dig en hurtig og livlig cykel. Altid klar til en tur på café eller i biffen og til de daglige ture til og fra studierne.
Vælg mellem to varianter i herre- eller damecykler med 7 indvendige Shimano® gear. Alle Logic STD har rullebremser på begge hjul.
Logic Sport
Det helt nye Logic Sport stel med spændende profiler og indvendig kabelføring resulterer i en elegant sportscykel.
Logic Sport fåes med 7 indvendige Shimano® gear og ekstra kraftige rullebremser fås i to forskellige farvevarianter i dame- og herrecykler.
De sporty cykler har Spectra Duramax X3 dæk med punkteringshæmmende indlæg - ligesom alle vores Logic cykler.
Logic Sport - 9 udvendige gear
De nye Logic aluminiumstel med triple-reducerede rør sikrer lav vægt uden at gå på kompromis med styrken. Spændende rørprofiler samt masser af fede detaljer gør det til en oplevelse at nærstudere stellet. Den sportslige geometri fuldendes af den stejle, lige forgaffel i aluminium. Cyklerne har 9 udvendige Shimano® 2300® gear og der er kraftige rullebremser på begge hjul.
Logic Sport - 18 udvendige gear
Logic Sport på triple butted stel i racer-geometri får design og køreegenskaber til at gå op i en højere enhed. Med 18 Shimano® 2300® gear og hydrauliske skivebremser får du en cykel, der giver baghjul til både busser og bilkøer - og den fedeste fitness bike til fritiden.
Street er serien af solide allround-cykler.
Det er praktiske cykler med komplet udstyr af driftssikre komponenter. En Street-cykel bringer dig sikkert frem i hverdagen, hvor der ikke er tid til forsinkelser og nedbrud.
Street er robuste og komfortable cykler, som du både kan bruge til den daglige transport og til weekendturene.
Serien rummer også Street Touring-modellerne, der har masser af gear og komfortudstyr til de ekstra lange ture. Så uanset hvor du skal hen, kan du stole på Street.
Street Sport m. fodbremse
Street Sport er en bundsolid og pålidelig partner. Street Sport cyklerne er udstyret med forsikringsgodkendt lås og Duramax X3 dæk med punkteringshæmmende indlæg, alu sportspedaler og alu bagagebærer. Alt hvad du kan ønske dig på de daglige ture til og fra arbejde.
Street Sport m. rullebremse
Elegant og praktisk cykel til dig, der har fart på i hverdagen. Designet er enkelt og stilrent med indvendig kabelføring igennem aluminiumstellet. Udrustet med 7 indvendige Shimano® Nexus® gear samt rullebremser på begge hjul, der sikrer effektiv - og komfortabel - nedbremsning.